onsdag den 29. maj 2013

BEYONCÉ MRS. CARTER WORLD TOUR



I mandags var jeg inde og se Beyoncé i Forum - en dag jeg havde set frem til i mange måneder! Jeg har sagt i lang tid, at når Beyoncé kommer til Danmark for at give koncert, skulle jeg med garanti ind og se hende. Jeg havde haft billetten siden februar og jeg skulle derind med min storesøster og min tvillingesøster, der også begge er fans af Beyoncé. Vi havde ikke Golden Circle billetter, men de normale ståpladser. 

Koncerten startede med en amerikansk kunster ved navn Luke James, der varmede op. Det var kun ham og en anden mand på keybord, der var på scenen, så det var ret stille og roligt. Stilen mindede lidt om Trey Songz, som jeg egentlig meget godt kan lide, men man kunne godt mærke, at Luke James var lidt yngre og ikke havde så meget erfaring.

Da Luke James var færdig (han havde været på i ca. en halv time) gik der noget tid, hvor scenen lige skulle gøres klar til Beyoncés show. Da tæppet faldt, gik folk helt amok, inklusiv mig selv, og da Beyoncé lige pludselig stod på scenen var stemningen i Forum helt sindsyg. Det var sygt fedt! Hun sang flest sange fra albummet 4, men der var også nogle af de gode gamle og lidt Destiny's Child. Hun skiftede tøj ca. efter hver tredje sang og hver gang hun kom ud i et nyt outfit, så hun bare endnu bedre ud end sidste gang. 

Stortset hele koncerten i gennem stod alle og dansede og sang med. Der var den vildeste stemning og da koncerten var færdig, var jeg helt høj på Beyoncé. Jeg skal med garanti ind og se hende næste gang hun kommer til Danmark!

- Alberte Tivie




Ingen kommentarer:

Send en kommentar